USA 2015, Vietnam 2012 og Thailand/Malaysia 2010: november 2012

Vi var på øen Phu Quoc i 5 dage, det var ren afslapning. Vi spiste på vores hotel til hvert eneste måltid, det var en hel lettelse ikke at skulle lede efter et sted, vi kunne spise. Ulrik og Susanne var inde og se, hvordan kokken lavede maden, GUFFF!

Udsigt fra vores hytte.

En flot bille som landede på Noahs hals.

Solnedgang.

Vores hytte lå helt ud til vandkanten.

Phu Quoc Ridgeback er en af de 3 Ridgeback racer i verden. Oprindeligt er hunden høj og helt korthåret, en god svømmer som klarer sig selv. Vi så mange hunde med modsatrettet hår hen langs ryggen, flere forskellige racer som har blandet sig med ridgeback-racen.

Skøn hvalp med ridgeback.

Vi lånte 2 motorcykler og kørte rundt på øen.

Vi holdt ind for at få noget af drikke, damen kunne (heller ikke) et ord engelsk, men hun kiggede på Thilde og rørte ved hendes ben og fødder, som om hun var et salgsprodukt.

Sao beach.

Stor søstjerne.

Endu en stor smuk søstjerne. Vi ville så gerne have den med hjem, men den var levende og vi lagde den ud i havet igen.

Noah syntes far kørte for langsomt...

Nu ved vi hvordan man laver perler, man flækker bare en østers også ligger der en fin perle inde i...

Hvis man kigger godt efter, kan man se 2 numser over bord....ADRRR!

Så er vi sejlet ud til koralrevet,
og nu er vi klar til snorkling.

Der var stærk strøm, hvis man kom væk fra koralrevet.
En person blev taget af strømmen og kom hurtigt meget langt ud, her ses mand fra båden på vej ud til den nødstedte person (den ille mørke plet).

Da vi kom hjem sad denne indenfor vores dør og ventede på os...ca 8-10 cm...

Morgensol.

Dejlig morgenmad på hotellet.

Lokale fiskere trækker net ind om morgenen.

Det øs-regner, Noah benytter lejligheden til at få løsnet de urolige ben...
Thilde er klogere og benytter tiden til en manicure på stranden.

Chicken curry for tiende gang, stadig lækkert.

Hundehvalpe bag på scooteren.

Jeg (Thilde) blev syg den sidste dag på øen

( dejavu fra sidste ferie...)

Næste dag fløj vi til Saigon, hvor jeg blev indlagt på hospitalet pga høj feber. Jeg fik taget blodprøver for malaria og denguefeber, de var heldigvis negative. Mor og far var meget lettet. Dagen efter havde jeg det heldigvis bedre.

Nu er vi klar til at tage hjem til DK. Vi har dobbelt så meget bagage med hjem...
Glæder os til at se jer alle derhjemme.

Dalat:

Noah skriver:

Dalat ligger i 1500 meters højde, vi boede der i to dage.

Dalat er en by med hyggelige markeder og masser af lys på gaden.

Morgenen efter vi var kommet, kom den taxi mand som vi havde hyret, han skulle køre os rundt i området og vise os nogle seværdigheder.

Vi startede med at ride på elefanter og strudser nær et vandfald.

Vi var også i Grazy house og inde at se kongens gamle have osv...

Vi var lidt bange for, at det var elefanter, der ingen ordentlig mad fik og blev tvunget rundt i jern kæder. Men heldigvis var det 3 søde elefanter, de så friske ud og der var ingen tvang men kun masser af bambus foder, så vi ville gerne købe en ridetur.

-igennem sø..

- og lille flod..

Man kunne også ride på strudser, der skulle holdes godt fast. Det var sjovt og strudsene havde det fint, men jeg syntes det var ren pengemaskine.

Et andet vandfald, hvor man kunne gå ned af bjerget, eller tage bjerg-rutchebanen. Det var mega sjovt (man kunne selv bestemme farten) :) :) :) :) :)

Smuk blomst.

Buddhistisk tempel, munkene var meget venlige.

Et andet tempel, hvor en munk var meget snakkesalig.
Thilde og mor måtte dog blive udenfor, da deres benklæder var for korte. Han fortalte, at han kom til templet for næsten 4 år siden, og den ældste munk der var der er 90 år. Før arbejdede han med noget elektronik i Singapore og gik på universitet, hvor han havde en lærer, der engang var munk. Nogle år efter opsøgte han hans gamle lærer (munken), og efter det besluttede han sig for at leve munke-livet. Han syntes det var spændende at høre, hvordan de bruger deres dage med at meditere (de meditere 6 timer om dagen). Meditere vil sige, at man sidder stille og finder sin indre ro,og snakker inde i sig selv med Buddha. Hvis ikke de meditere, bruger de deres tid med at passe deres templer og pynte haven. Munken, mig og far snakkede med, havde ikke ligesiden han blev munk bevæget sig uden for området, hvor templerne er. De får heller ingen ting af vide omkring verden udenfor. De har hverken mobil eller internet eller tv.

Vores taxi chauffør, som ikke kunne et ord engelsk, men han var super flink og viste os alle de smukke steder.

Slutning på en super dag. Det kostede os kun 300 kr at have ham som chauffør en hel dag. Vi glemte nogle billeder i hans bil, som han kom tilbage med. Og ikke nok med det, Susanne havde mistet sine solbriller og næste dag, da vi skulle med bussen kl 8 om morgenen, dukkede han op i bussen med brillerne til os.
FLINK MAND ;)

Der købes busbilletter i Dalat, til Saigon. Vi havde købt "soft sleepers". Det var også OK de første 2 timer, hvor vi sov, men turen tog 9 timer og vi kunne ikke sidde op. Vi skulle køre 300 km, bussen kørte ca 38 km i timen!!
Så fik mor og far nok af at køre i bus, men Thilde og jeg hyggede os fint hele turen.

..Stakkels far...

Mor og far var lidt trætte af bussen, men mig og Thilde hyggede os og vi havde Super humør, takket være elektronik..

Vi så flydende landsbyer på vej til Saigon.

Så nåede vi til Saigon, vi blev i centrum et par dage.
Vi har ikke på noget tidspunkt set de normale kæder som 7-eleven eller MacDonalds, men i Saigon fandt vi en Pizza-Hut. Det var tiltrængt. Thilde har tabt et kilo efter flere dage med lidt brød til morgenmad og 2 bidder ris til middag+aften. Endelig lidt vestligt foder!!

Det er svært at parkere, uden scooteren vælgter.

Her fik vi pruttet en pris ned fra 1.450.000 VD til 800.000 VD og stadig med et smil fra sælgeren.

POWER-SHOPPING i Saigon, jeg fik mine fodboldtrøjer, thilde og mor fik deres kjoler og far fik lov at slæbe det :) :).
(Far fik sine polo-trøjer).

I modsætning til Hanoi er Saigon meget ren, og man kan også se at Amerikanerne har boet der i ti år. (deres bygninger er meget vestlige og flotte).

En dame solgte os nogle pandekager.

Noah skriver om Saigon:

Saigon er en smuk vestlig præget by med mange markeder og skønne seværdigheder. Vi boede på et dejligt hotel, (som vi har booket til når vi kommer tilbage fra Phu Quoc). Saigon er et meget populært sted at tage hen på forretningsrejse. I Saigon er der 10 millioner mennesker, hvor der kun er 6,2 millioner i Hanoi. Men Hanoi er stadig hovedstaden p.g.a nord Vietnam (hvor Hanoi ligger), vandt krigen over syd Vietnam (hvor Saigon ligger). Derfor er Hanoi hovedstaden selvom Saigon er størst.(der kommer mere om Saigon senere).

"Homestay" i Saigon:

Thilde skriver:

Vi tog en taxi hen til en familie, som vi har fået lov at bo hos nogle dage. Vi kom lige midt i en privat undervisning lørdag formiddag, de havde engelsk, så vi skulle alle snakke med dem.

De var meget gode til engelsk og de havde kun haft engelsk i et halvt år, selv om de går i 6. klasse. De starter tidligt i skole, fra kl 7 til 11.30 og igen fra 14 til 17.