Hospitalsophold og Kuala Lumpur

Sidste dag på Perhentian Island

Thilde skriver: 
Den sidste dag på Perhentian Island fik jeg pludselig 40 i feber, Mor prøvede at skaffe en læge men det var ikke muligt at komme til eller fra øen før næste dag. Kl 8 næste morgen sejlede vi med hurtig speedbåd og tog en taxi til et privat hospital i Kotha Bahro. Der kom en mand med en kørestol som jeg skulle sidde i fordi jeg var svimmel. En læge og mange sygeplejersker kiggede på mig alle steder. Mor var bange for at jeg havde fået malaria, men lægen mente at vi i stedet for at få taget blodprøve skulle vi hvile og spise en masse is. Vi fandt et hotel i nærheden og der lå jeg resten af dagen på 16. etage. Næste dag var vi nød til at tage til Kuala Lumpur, jeg måtte ligge 9 timer i en bus hvor jeg havde ondt i maven og kastede op. Så blev jeg indlagt på hospital i Kuala lumpur. Der skulle jeg stikkes med en nål og fik taget blodprøver og så skulle jeg ligge 2 dage med slangen i min hånd for at give mig medicin. Da jeg endelig blev sulten igen sagde lægen at jeg kun måtte spise en meget vandig ris-grød AD!

Endelig kom vi til hospitalet, et lille smil kommer frem.

Noah gør alt hvad han kan for at opmuntre Thilde på hospitalet

ØV ØV ØV..

Noah og Ulrik var på sight seeing i KL

Thilde blev udskrevet få timer før vi skulle flyve hjem, så der skulle hurtigt Power-shoppes i Kuala Lumpur



I flyet hjem....zzzzzz



Det var noget af en kontrast at komme hjem til masser af sne og 5 graders frost.

khota Bahru/ Perhentian



Khota Bahru 

Thilde skriver: vi havde forestillet os at malajerne ikke var så venlige som thaierne, men vi tog fejl. Allerede på det første hotel fik Noah og mig en hel masse nye venner. 7 drenge fra Malaysia og en fra Thailand, de var 17 år gamle, vi legede i poolen i timevis.

I Khota Bahru er der kæmpe rotter og kakkelakker overalt på gaden og selv om vi boede på 6.sal var der alligevel kakkerlakker på toilettet. Ad!



Ulrik og Noah laver lektier, det ser ud som om Ulrik han har det hårdt, på hotellet i Khota bahru




Mine og Noahs nye venner havde købt en gave til mig, men de havde ikke fundet noget til Noah endnu så de ville vente med at aflevere den til mig. kl er 11 og jeg er træt..




Vi skulle afsted kl 7 næste morgen, jeg var ked af at jeg ikke havde fået min gave... men jeg blev meget glad da alle drengene dukkede op på busstationen kl 7 for at sige farvel til os og give mig gaven. Noah fik lovning på at han måtte få endnu en fodboldtrøje.

  

Her er den fine gave.

Perhentian Island

Far og Noah skriver: perhentian island ligger i malaysia og er en af verdens bedste snorkle steder, man har mulighed for at se hajer og hav skildpadder og en utrolig masse fisk omkring koral revene. På land findes der kæmpe varaner som kan blive op til tre meter lange, de ser frygtindgydende ud men  er bange for os. Der er også aber,flagremus, egern,og fireben overalt. Perhentian island ligger på Malaysias østkyst, og fra November til Februrar er der regntid. Vi valgte alligevel at tage derud , og det har været en hel fantastisk oplevelse fordi vi har været de eneste hvide på øen, og har haft alle herlighederne for os selv og det vil sige tomme strande, dyr overalt og masse af utrolige flotte oplevelser.  På Perhentian er der strøm fra kl. 6 om aftenen til 8 om morgenen.




Et billed taget på den strand hvor vi boede, på billedet nedenunder ses ude til venstre mørke områder, det er hvor der er koralrev 







 

Desværre gik vores kamara lidt istykker efter de første billeder i vand, så derfor er det begrænset hvad vi nåde at fotografere, men vi har efterfølgende dykket med hajer, store rokker og alverdens fisk, vi havde alle håbet på at dykke med skildpaddder, men det må blive en anden gang. På billedet ses en fastsiddende musling.




Thilde udfolder hendes dykker evner

   


Den første varan Ulrik opdagede, han fik et kæmpe chok, havde kun været på øen i 10 min.

 


En varan tager sig en morgendukkert





Denne slags varaner kan blive 2-3 meter lange, men er helt ufarlige, denne her så vi 300 meter fra vores hytte



Vi dykkede efter muslingeskaller.



Abe sidder og spiser i busk foran vores hytte




Varan foran vores hytte




Flagermus mellem kokosnødderne




Så er der serveret frisk kokosnød




Hygge under myggenettet efter en lang dag







Hua Hin og Nationalpark

Thilde skriver:

Efter et par dage i Hua Hin tog vi på jungletur i Kaengs Krachan nationalpark. Vi var kun os fire og en guide, han var god til at lave mad. Vi sov i telt ude midt i junglen og der var elefanter og aber og tigre og slanger. Vi så mange aber og sommerfugle, jeg troede jeg så en elefant men måske var det bare en stor sten. Anden dag var vi ude at gå i junglen og bade i et vandfald, mor fik igler på sin fod, AD.

Da vi kom tilbage til Hua Hin skulle vi hente min fine kjole som jeg selv har tegnet. Så hentede vi mad til toget, vi skulle køre i 12 timer. Vi hyggede os i toget, næste dag skulle vi i et andet tog, det var ulækkert, meget ulækkert med stort M. Vi var på vej til Malaysia, og de fleste går med tørklæde over hovedet, de er muslimer, de kigger på mig når jeg sidder i toget og skriver med blyant for de skriver på en helt anden måde, sådan her #(/&#()=( cirka...

Da vi kom af toget gik vi fra Thailand til Malaysia, nu er vi 7 timer foran Danmark, hvis den er 9 om aftenen i Danmark er den 4 om natten i Malaysia.

Noah skriver:

Mandag var vi i wild live rescue center. Der var kun dyr der var blevet mishandlet, eller var kommet til skade. Der var nogle mennesker der købte to kongeørne, men da de blev store begyndte de at tage naboens hunde og katte og derfor blev de sendt til rescue center, men så synes de at det var nemmere  med én ørn, men det gjorde ingen forskel så den blev også afleveret. Der var også en der fandt en fire meter lang krokodille i sin baghave. Der var også en klasse der havde en  familie bjørne på 200 kilo stykket boende bagerst i klasse værelset. De endte også på rescue center. der var en mand de havde en tiger som reklame for sin benzin station den lå fast bundet til et hjørne, og efter følgende sendt til rescue center hvor den ikke engang kunne rejse sig i lang tid, den har stadig nerve skader og det er 8 år siden den kom der ind. Der er godt nok nogle skøre mennersker i verdenen som mishandler selv de største dyr.

Stranden i Hua Hin

Græshoppe på str med Noahs hånd, sidder ved en dankort automat midt i byen



Krokodillen fra baghaven



Den stakkels liggende tiger



Hospitalet på Rescue Center




Kaengs Kracahns Nationalpark 





Lemuer i træerne, de var overalt





Thilde hjælper med aftensmaden





Så er aftensmaden serveret i det fri



Vandfald

Dejligt med en dukkert efter en lang og hård vandretur i junglen



Susannes fod efter en igle har siddet fast, UGFFF




Fodring af (aggressive) aber fra en båd



Så nåede vi endelig at hente Thildes fine kjole

Togstation i Hua Hin

Far læser kopi af dansk avis i nattoget



Grænsen til Malaysia, til fods...



Denne tur har givet Noah rigtig meget blod på tanden for at tale engelsk, så nu er det ham der bliver sendt i forvejen for at stille spørgsmål, Thilde er også kommet godt igang med det engelske, hendes første sætning kom i en bus, hvor hun spurgte en fremmed mand " how old are you" han var 40 år.

En stor hilsen til alle der læser med med venlig hilsen Noah, Thilde, Susanne og Ulrik