Hoi An og Nha Trang

Noah skriver om Hoi An:

Hoi An er en lille hyggelig by nær ved kysten. Vi kom til Hoi An med tog fra Hanoi. Det er en by med 80 tusind indbyggere, men man føler slet ikke, der er så mange. Den nemmeste måde for turister at komme rundt er ved at cykle. Mig og Far var på jagt efter nogle fodboldtrøjer, og vi var så desperate, at vi fik en dame til at køre tidligt om morgenen til en by ved navn Danang, der lå 30 km derfra, for at finde fodboldtrøjer.( Det kostede selvfølgelig også lidt ekstra, men hun fandt fem trøjer, og så var jeg glad).

Byen er populær for at sy jakkesæt, kjoler og almindelige jakker osv...  Deres strand er skøn, det var ikke blåt og stille men vildt og sjovt. Når man går ud i vandet, skal man ikke tænke; det her er en "Walk over", for så tager strømmen en og når bølgerne er 3 meter høje, er det ikke altid lige sjovt.

 

 

Thilde og Noah skriver:

Først lige lidt flere billeder fra Hoi An.

 

Far prøver sit nye jakkesæt. :)

 

Jeg foretrækker fodboldtrøjerne, men de andre fik deres eget design syet, her er resultatet...

  

Vi kørte rundt på cykler alle fire dage, jeg sad bagved Far og Thilde ved Mor.

 

Der er åbenbart plads til fem personer på en scooter, både store og små.

  

Mad, mad, mad, mad , mad og mad. :) :)

 

 

En eller anden fremmed, der sad på et lokalt spisested i ydre kanten af Hoi An. ( han troede åbenbart der var noget galt med far, fordi han snakkede med ham, som man snakker til en hund).

 

Thildes indkøb indtil videre..;)

 

Stortset hele dagen regnede det, men så var der jo tid til at lave lektier. Noah skriver stil, Thilde laver matematik og far ...spiller Ipad.!!

 

Så er det afsted til Nha Trang fra Hoi An.
9 timer i tog.

  

 

 

 

 

Gravsteder ses flere og flere steder,

jo længere sydpå vi kommer. 

 

 

 Thilde var uheldig at slå 2 huller i hovedet i toget. Det blødte meget, men heldigvis havde vi vores falck taske øverst i rygsækken.

 

 

 

 

Så nåede vi Nha Trang, "Mini-Miami".

Det er smukt, men præget af russisk turisme og alle skilte er på russisk. Vi er altså ikke russere!

 

 

 

 

 

Jeg sidder og pumper jern i fitness center på hotellet" HAHA"

  

Smuk strand. En vietnameser står og fisker,
han har stadig scooter-hjelmen på ...

 

Barber midt på gaden.

 

 

"Vinpearl" en ø hvortil man transporteres via en cable-car.
Forlystelser som vandland, akvarie og rutchebaner på bjerget.

 

 

Susanne var ikke for glad for transporten, vi var mindst 70 meter over havet.

  

Akvarie med kæmpe fisk.

 

 

Nåhh.   ;)

 

Hjemturen fra øen, man kan se cable cars i baggrunden.

 

 

 

 

Marked, fisk, fisk, fisk, og 33 graders varme.
Føj for en stank.

  

Vi tog bussen til Dalat, op i bjergene igen
(mere om det senere).

 

Thilde sagde, at jeg måtte få 100 kr, hvis jeg spiste chillien....
-ikke en god deal!!!
Jeg tømte 7 glas vand på 10 min.

Noah og Thilde er rigtig glade for jeres hilsener, og vi sender en stor hilsen hjem til alle, der læser med, især en hilsen til 4. og 6. klasse på Resenbro skole og til vores familie og venner.